Grønland nævnes i russisk kritik af NATO efter topmøde i Ankara

Topmødet i Ankara skulle vise, at NATO står samlet bag Ukraine. Reaktionen fra Moskva er den modsatte.

Ifølge Berlingske kritiserer Ruslands udenrigsministerium NATO’s beslutninger og advarer om, at de kan føre til en farlig udvikling.

NATO-landene har lovet Ukraine militært udstyr, assistance og træning for 70 milliarder euro i 2026. Det svarer til cirka 522 milliarder kroner. I erklæringen fra Ankara står der også, at støtten skal fastholdes på mindst tilsvarende niveau i 2027.

Ukraine-løftet er centrum for striden

NATO beskriver støtten som nødvendig og langsigtet. Ukraine fremstilles i erklæringen som et land, der bidrager til transatlantisk sikkerhed.

Samtidig gentager NATO sit forsvarsløfte under artikel fem. Det betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på hele alliancen.

Rusland bliver i samme erklæring omtalt som en langsigtet trussel mod euro-atlantisk sikkerhed og stabilitet. Det er en central årsag til den russiske kritik.

Grønland giver Moskva en ny vinkel

Den russiske reaktion handler ikke kun om Ukraine. Grønland er også blevet nævnt, fordi Donald Trump igen har argumenteret for amerikansk kontrol over øen.

Danmark har afvist Trumps linje, og Grønlands regering har fastholdt, at Grønlands fremtid skal afgøres af grønlænderne selv.

Grønland har stor strategisk betydning. Øen ligger i Arktis og tæt på Nordatlanten, hvor NATO overvåger russiske flådebevægelser. USA har allerede Pituffik Space Base i Grønland, som bruges til missilvarsling, missilforsvar og rumovervågning.

Derfor er Grønland ikke bare et dansk-amerikansk spørgsmål. Det er også et NATO-spørgsmål og et stormagtsspørgsmål.

NATO svarer med enhed

Efter mødet forsøgte NATO at fremhæve sammenholdet i alliancen.

Alligevel viser reaktionerne, hvor følsomt topmødet var. NATO vil signalere styrke og sammenhold. Rusland vil fremstille beslutningerne som eskalation. Og Grønland er igen endt som et af de steder, hvor stormagternes interesser mødes.