Da dronerne kom ind over Baltikum, ændrede stemningen sig

De var ikke sendt mod Estland, Letland eller Litauen. De var sendt mod Rusland. Men i de seneste uger er flere droner endt i baltisk luftrum, og det har gjort situationen på NATO’s østflanke mere anspændt.

Ukraine bruger eksplosive droner til at ramme russiske mål ved Østersøen. Ifølge Reuters har angrebene blandt andet været rettet mod russiske baltiske havne, som håndterer næsten 40 procent af Ruslands nationale olie- og gaseksport.

Men når dronerne kommer ud af kurs, bliver konsekvenserne mærkbare i NATO-lande.

Kyiv og de baltiske lande siger, at russiske elektroniske forsvarssystemer kan være årsagen. Systemerne kan jamme eller forstyrre navigationen og få droner til at afvige fra deres rute.

Rusland har på sin side antydet, at de baltiske lande hjælper Ukraine med angreb mod russiske mål ved at lade Kyiv bruge deres luftrum. Det afviser både Ukraine og Baltikum.

Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna ser de russiske udmeldinger som et forsøg på at presse Ukraine og splitte Vesten.

“They’re desperately now using any kind of opportunity to divide the Western part of the world and … to put more pressure on Ukraine not to launch these attacks,” sagde han til Reuters.

Uroen blev tydelig den 19. maj, da en NATO-jet skød en mistænkt ukrainsk drone ned over Estland. NATO oplyser, at det var første gang, alliancens militære jetmission i Baltikum havde affyret et missil i forsvar af alliancen, siden Estland, Letland og Litauen blev medlemmer i 2004.

Dagen efter måtte litauiske parlamentarikere søge ned i beskyttelsesrum, da en drone nærmede sig Vilnius. Den følgende dag lød en luftalarm i det nordlige Litauen.

For Litauens forsvarsminister Robertas Kaunas er udviklingen alvorlig.

“The threat level is growing. Drones are flying in. They are Ukrainian, but some are loaded with explosives and can hit civilian objects. We must protect people,” sagde han til Reuters.

Indtil videre har de fleste hændelser ikke ført til skader. Flere droner er styrtet ned i åbne områder eller har forladt baltisk luftrum igen.

Men problemet er større end de enkelte droner.

Ifølge Reuters er flere af dem kommet ind uden at blive opdaget. Det skaber bekymring for luftforsvaret på NATO’s grænse mod Rusland og Belarus.

Samtidig sker det hele på et tidspunkt, hvor USA’s rolle i Europas sikkerhed bliver diskuteret. Derfor får selv en drone, der rammer forkert, en større politisk betydning.

For Baltikum er budskabet klart: Dronekrigen i Ukraine er ikke længere kun noget, der udspiller sig langt fra NATO’s egne grænser.