Taliban i Bruxelles? EU siger én sætning, der skal dæmpe stormen

Taliban-repræsentanter kan være på vej til Bruxelles til samtaler med EU om afghanske hjemsendelser.

Europa-Kommissionen har bekræftet, at der er sendt et brev til Afghanistans de facto-myndigheder. Brevet skal afklare, om der kan holdes et teknisk møde i den belgiske hovedstad.

“I can confirm that [we] have sent a letter to the de facto authorities in Afghanistan to inquire about the availability for meeting at technical level here in Brussels,” siger en talsmand for Kommissionen.

Bag brevet står Kommissionens migrationsafdeling, DG HOME, og det svenske justitsministerium.

Kommissionen vil dog ikke oplyse, hvem der konkret er inviteret. Den vil heller ikke sige, om EU skal betale for den afghanske delegations flybilletter eller indkvartering.

Emnet for mødet er hjemsendelser af afghanske migranter. Ifølge Kommissionen drejer det sig om personer, der “have no right to stay and who pose a security threat”.

Men sagen rækker længere end migration.

EU anerkender ikke Taliban-regimet i Afghanistan. Bruxelles har gentagne gange kritiseret Taliban for begrænsninger af kvinders rettigheder og pressefrihed. Derfor er selve billedet af Taliban-repræsentanter i Bruxelles politisk følsomt.

Kommissionens svar er at fastholde, at der er tale om teknisk kontakt, ikke diplomatisk anerkendelse.

“The EU is mandated… to maintain operational engagement with the de facto authorities in Afghanistan. This [meeting] does not by any means constitute a recognition,” siger talsmanden.

Ifølge Kommissionen er der behov for at håndtere hjemsendelser til politisk følsomme lande samlet og koordineret.

“We are also convinced that returns to politically sensitive countries pose challenges that need to be addressed comprehensively and in a coordinated manner,” siger talsmanden.

Hvis Taliban-repræsentanterne skal til Bruxelles, vil Belgien skulle udstede ekstraordinære visa, fordi landet er vært for EU-institutionerne.

Kontakten kommer efter, at Tyskland siden 2024 har deporteret omkring 100 afghanere med straffedomme. Andre europæiske lande ser nu også på lignende løsninger.

For EU er spørgsmålet derfor ikke kun, hvem der kan sendes hjem. Det er også, hvor langt unionen kan gå i kontakten med et regime, den ikke vil anerkende.