Det er ikke kun pengene, der skaber uro i EU’s Balkan-plan

Planen på 6 milliarder euro blev lanceret af EU-Kommissionen i 2023 for at fremskynde landenes vej mod EU. Pengene er koblet til reformer, og de seks lande på Vestbalkan skal gradvist have adgang til dele af EU’s indre marked.

Men mere end et år efter de første reformkoblede betalinger begyndte, er udrulningen langt fra ens. Kun Montenegro, Albanien og Nordmakedonien har sikret sig mere end én betaling.

Den forskel peger på, at problemet ikke kun handler om adgang til EU-midler. Det handler også om politisk stabilitet, reformevne og viljen til at gennemføre ændringer, der rækker ud over næste frist fra Bruxelles.

For nogle lande er planen blevet en mulighed for at vise fremdrift. For andre afslører den, hvor svært det kan være at omsætte EU-krav til konkrete resultater, når den politiske situation står i vejen.

Samtidig vokser tvivlen om, hvad betalingerne egentlig viser. Er de tegn på dybe og holdbare reformer, eller viser de blot, at regeringerne kan levere nok til at få næste del af pengene?

Derfor er EU’s Balkan-plan blevet mere end en økonomisk støttepakke. Den viser, hvor ujævnt regionen bevæger sig mod EU, og hvor svært det kan blive at skabe samme reformtempo på tværs af Vestbalkan.