USA’s arbejdsmarked nægter at knække – men én advarsel står tilbage

Det amerikanske arbejdsmarked bliver presset fra flere sider. Krig, højere energipriser, politisk usikkerhed og eftervirkningerne af et svagt 2025 har skabt tvivl om økonomiens styrke.

Alligevel nægter jobmarkedet at knække.

I maj var der 7,6 millioner ledige stillinger i USA. Økonomer havde ventet 7 millioner, og de nye tal viser derfor en mere robust udvikling end forudset.

Men der er en vigtig advarsel i tallene: Jobåbninger er ikke det samme som ansættelser.

Ansættelserne følger ikke med

Amerikanske arbejdsgivere slår stadig stillinger op, men de trykker ikke for alvor på ansættelsesknappen.

Bruttoansættelserne faldt fra 5,26 millioner i april til 5,17 millioner i maj. Under jobboomet fra midten af 2021 til midten af 2023 lå de månedlige bruttoansættelser ofte over 6 millioner.

Derudover steg fyringerne i maj, mens antallet af personer, der frivilligt forlod deres job, kun steg en smule.

Det tyder på et arbejdsmarked, hvor der stadig er muligheder, men hvor selvtilliden ikke er på samme niveau som under de stærkeste år.

ZipRecruiter-økonom Nicole Bachaud opsummerer situationen sådan:

“The hiring switch needs to fully turn on for the labor market to feel alive again.” Jf. AP News.

Hormuzstrædet og energipriserne rammer USA

Konteksten gør tallene mere bemærkelsesværdige. Efter USA og Israel angreb den 28. februar, svarede Iran igen ved at lukke Hormuzstrædet.

En femtedel af verdens olie og naturgas passerer gennem strædet, og energipriserne steg kraftigt efter lukningen.

Det lagde yderligere pres på amerikanere, der allerede kæmpede med høje leveomkostninger.

Men arbejdsmarkedet har alligevel bevæget sig fremad. I årets første fem måneder har amerikanske arbejdsgivere i gennemsnit skabt næsten 114.000 nettojob om måneden.

Det er en markant forbedring fra 2025, hvor gennemsnittet var 9.700 om måneden, det svageste uden for en recession siden 2002.

Et nyt lavere krav til jobvækst

Sidste år blev arbejdsgiverne holdt tilbage af høje renter og præsident Donald Trumps uforudsigelige økonomiske politik. I år har Trumps skattelettelser og USA’s position som energiproducent været med til at begrænse de økonomiske skader fra krigen.

Den kommende jobrapport for juni ventes at vise 100.000 nye job og en arbejdsløshed på 4,3 procent.

Samtidig er selve balancen på arbejdsmarkedet ved at ændre sig. Babyboomer-pensioneringer og Trumps immigrationsstramninger betyder, at færre personer konkurrerer om arbejde.

Derfor mener økonomer, at USA måske ikke længere behøver samme jobvækst som før for at holde arbejdsløsheden stabil.

Den såkaldte “break-even”-grænse kan være helt nede omkring nul nye job om måneden. For omkring et år siden blev den vurderet til cirka 150.000.

Det amerikanske arbejdsmarked sender derfor to signaler på samme tid: Det er modstandsdygtigt, men ikke ubekymret.