Trumps helbred vækker nye spørgsmål: Tidligere Cheney-læge kræver svar

Donald Trumps helbred er igen blevet genstand for debat i USA, efter at Jonathan Reiner, hjertelæge og tidligere læge for vicepræsident Dick Cheney, har rejst en række spørgsmål om præsidentens fysiske tilstand.

Reiner understreger, at han ikke er Trumps læge og kun har gennemgået offentligt tilgængelige oplysninger. Alligevel mener han, at der er nok synlige og dokumenterede forhold til, at offentligheden bør have klarere svar.

“Den amerikanske offentlighed fortjener svar på dem alle,” ifølge New York Times.

Peger på blå mærker, hævede ben og søvnighed

Reiner fremhæver blandt andet, at Trump flere gange har haft tydelige blå mærker på hænderne, hævelse i benene og episoder, hvor han tilsyneladende har haft svært ved at holde sig vågen. Han nævner også, at præsidenten har fået foretaget avancerede scanninger af hjerte og maveområde, uden at offentligheden ifølge ham har fået en klar forklaring på årsagen.

Det sker, selv om Det Hvide Hus tidligere har forsikret, at Trump er ved godt helbred. Efter en helbredsundersøgelse i maj skrev præsidentens læge, Sean Barbabella, at Trump fortsat var ved fremragende helbred, og at hans daglige program med møder, offentlige optrædener og fysisk aktivitet understøttede hans velbefindende.

Reiner anfægter ikke med sikkerhed, at Trump fejler noget alvorligt. Hans pointe er derimod, at de offentlige forklaringer efterlader ubesvarede spørgsmål, særligt når det gælder en præsident, der i juni fyldte 80 år.

Vil have uafhængig vurdering af præsidentens egnethed

Kernen i Reiners kritik er ikke kun Trumps konkrete helbred. Den handler også om systemet omkring amerikanske præsidenters helbredsoplysninger.

Han peger på, at der i dag ikke findes et formelt krav om, at USA’s præsident løbende skal dokumentere sin egnethed til at varetage embedet. Den årlige helbredsrapportering er ifølge ham en praksis, ikke en egentlig juridisk forpligtelse.

Reiner argumenterer derfor for, at Kongressen bør kunne oprette et uafhængigt panel uden for den udøvende magt, som kan vurdere præsidentens helbred og arbejdsevne. Han henviser til, at den 25. forfatningstilføjelse giver mulighed for en sådan løsning.

I artiklen opstiller han syv spørgsmål, han mener bør afklares. De handler blandt andet om antallet af speciallæger ved Trumps seneste helbredsundersøgelse, årsagen til blå mærkerne, forklaringen på hævelserne i benene, tegn på søvnighed, brugen af scanninger, manglende oplysninger om medicin og tidligere omtalt kognitiv testning.

Pointen er, at præsidentens helbred ikke kun er et privat anliggende, når det kan have betydning for evnen til at lede landet. Samtidig anerkender Reiner, at ikke alle detaljer i en præsidents journal nødvendigvis bør offentliggøres, hvis de kan udnyttes sikkerhedsmæssigt.

Debatten rammer dermed et gammelt amerikansk dilemma: Hvor meget har offentligheden krav på at vide om en præsidents helbred, og hvem skal kontrollere, om oplysningerne er fyldestgørende?