Hun gik rettens vej som 11-årig – nu har højesteret afgjort sagen

Becky Pepper-Jackson var 11 år, da hun første gang gik rettens vej for at få lov til at deltage på sin skoles pigehold i West Virginia.

Nu har USA’s højesteret afgjort sagen.

Med stemmerne 6 mod 3 har domstolen givet West Virginia og Idaho medhold i sager om delstatslove, der udelukker transkønnede atleter fra pige- og kvindehold.

Afgørelsen betyder ifølge kildematerialet, at Becky Pepper-Jackson ikke længere kan deltage på pigeholdet i West Virginia.

Fra skolesport til højesteret

Sagen begyndte som en juridisk kamp om skoleidræt. Men den endte som en national prøvesag om sport, køn, ligebehandling og delstaternes ret til at fastsætte regler for pige- og kvindehold.

Højesterets konservative flertal vurderer, at delstater kan fastholde sportslige kategorier for biologiske kvinder og piger. Afgørelsen fastslår også, at lovene i West Virginia og Idaho ikke strider mod Title IX eller den amerikanske forfatning.

Justice Brett Kavanaugh skrev flertallets afgørelse. Her brugte han formuleringen “biological females”, jf. NY-Times.

Dommerne var delvist uenige

Kavanaugh sluttede afgørelsen med en bemærkning om, at ingen unge atleter bør gøres til mål for had eller udskamning. Han skrev, at ingen student-atlet bør blive “ostracized or vilified”, jf. NY-Times.

De tre liberale dommere var delvist uenige. Justice Sonia Sotomayor var enig i, at lovene ikke strider mod Title IX, men mente, at Becky Pepper-Jackson burde have haft mulighed for at fortsætte sin forfatningsretlige udfordring.

For Becky Pepper-Jackson og andre transkønnede atleter er afgørelsen et konkret nederlag. For støtter af forbuddene er den derimod en bekræftelse af, at delstater kan beskytte pige- og kvindesport ud fra hensyn til fair konkurrence.

Afgørelsen kan række ud over West Virginia

Reaktionerne viser, hvor polariseret spørgsmålet er i USA.

Donald Trump hyldede afgørelsen som en sejr. Hans administration havde støttet delstaternes forbud og gjort sagen til en del af en bredere politisk kamp om transkønnedes rettigheder.

West Virginias guvernør, Patrick Morrisey, kaldte dommen en vigtig sejr for kvindesport.

ACLU reagerede modsat og kritiserede afgørelsen på vegne af de transkønnede piger, der havde ønsket samme muligheder som deres jævnaldrende.

Selv om sagen nu er afgjort ved højesteret, er debatten ikke slut.

Dommen gælder West Virginia og Idaho, men kan få betydning for 25 andre delstater med lignende restriktioner. Samtidig ændrer den ikke direkte reglerne i delstater, hvor transkønnede piger fortsat har adgang til at deltage i pigesport.

Tilbage står et praktisk og politisk vanskeligt spørgsmål: Hvordan skal sportsmyndigheder fremover håndhæve reglerne?

For Becky Pepper-Jackson begyndte sagen med ønsket om at dyrke sport med sine jævnaldrende. Den endte som en højesteretsafgørelse, der kan få betydning for amerikansk skole- og kvindesport i flere delstater.