Roundup-dom vækker vrede: Men afgørelsen betyder ikke det, mange tror

En ny amerikansk højesteretsdom om Roundup har udløst vrede blandt sundhedsaktivister og dele af MAHA-bevægelsen.

Men afgørelsen skal forstås præcist. Den betyder ikke, at Bayer eller Monsanto aldrig kan stilles til ansvar for produktskader. Den betyder, at delstatslige søgsmål om manglende kræftadvarsel på Roundup ikke kan bruges til at kræve en anden label end den, den amerikanske miljømyndighed EPA har godkendt.

Sagen udspringer af John Durnells søgsmål mod Monsanto. Han havde brugt Roundup i omkring to årtier og udviklede senere non-Hodgkin-lymfom. Han mente, at Monsanto burde have advaret brugerne om en mulig kræftrisiko. En jury gav ham tidligere medhold, men Højesteret omgjorde afgørelsen og sendte sagen tilbage.

Det afgørende punkt var ikke, om glyphosat er sikkert eller farligt. Det afgørende juridiske spørgsmål var, om en delstat kan pålægge et mærkningskrav, der går ud over EPA’s godkendte label. Flertallet i Højesteret svarede nej.

Dermed får EPA’s vurdering større vægt i denne type sager. EPA har ikke krævet en kræftadvarsel på Roundup, fordi myndigheden ikke vurderer, at glyphosat sandsynligvis forårsager kræft hos mennesker ved korrekt brug. Andre organer har vurderet risikoen anderledes, og den uenighed har i årevis været centrum for striden om Roundup.

For danskere har dommen ingen direkte juridisk effekt. Men den er stadig relevant, fordi den viser, hvordan produktansvar kan blive afgrænset, når globale selskaber peger på myndighedsgodkendelser som forsvar mod erstatningskrav.

Det kan få betydning for den internationale debat om alt fra pesticider til kemikalier og forbrugersikkerhed. Hvis en producent kan sige, at den fulgte myndighedens label, kan det i nogle sager blive sværere for skadelidte at vinde frem med, at advarslen burde have været anderledes.

Det er derfor, dommen vækker så stærke reaktioner. For Bayer er afgørelsen en juridisk sejr, der kan begrænse langvarig og dyr retssagsrisiko. For kritikere er den et tegn på, at forbrugere kan få sværere ved at holde virksomheder ansvarlige, når myndighederne ikke kræver tydeligere advarsler.

Set fra Danmark er sagen ikke et spørgsmål om, at amerikansk lov nu gælder her. Den er et varsel om en bredere konflikt: Hvor meget ansvar skal en producent bære, når et produkt er godkendt, men fortsat omstridt?

Det spørgsmål forsvinder ikke ved den amerikanske grænse.