10 år efter Brexit: Derfor er briterne fattigere, end de ellers ville have været

10 år efter Brexit-afstemningen er et af de store økonomiske spørgsmål ikke længere, om den akutte recession kom.

Det gjorde den ikke.

Spørgsmålet er i stedet, hvor meget Storbritannien har tabt på længere sigt.

Ifølge flere økonomer er svaret klart: Landet vurderes at være fattigere, end det ellers ville have været. Brexit har ikke udløst ét dramatisk sammenbrud, men har sat sig som en langvarig belastning på vækst, handel, investeringer og mange familiers økonomi.

Charlie Bean, tidligere vicechef i Bank of England, mener, at advarslerne før afstemningen om en øjeblikkelig dyb recession blev oversolgt. Men han vurderer samtidig, at den brede langsigtede analyse var rigtig.

Over for The Guardian siger han: “We’re poorer than we otherwise would have been.”

En af de mest synlige konsekvenser er pundet. Efter afstemningen faldt valutaen kraftigt, og den er stadig ikke tilbage på niveauet fra før Brexit. Det har gjort importerede varer dyrere og ramt købekraften.

Office for Budget Responsibility vurderer, at Storbritannien er på vej mod et tab på 4 procent af nationalindkomsten over en 15-årig periode.

Samtidig viser en analyse fra Nick Bloom og andre forskere, at BNP pr. indbygger ligger 6-8 procent lavere, end det ville have gjort uden Brexit.

Handlen er også blevet ramt. EU er fortsat Storbritanniens største handelspartner, men Brexit har gjort varehandel mere besværlig. Mere bureaukrati, flere grænseforsinkelser og større usikkerhed har især ramt eksportører.

Serviceeksporten har klaret sig bedre, men det ændrer ikke ved, at den nye handelsrelation har skabt mere friktion for varer.

Samtidig har erhvervslivet investeret mindre. Efter afstemningen fulgte flere år med politisk uro og uklarhed om, hvordan Brexit skulle se ud i praksis. Det fik virksomheder til at udskyde eller droppe investeringer.

Investeringerne vurderes at være tæt på 18 procent lavere, end de ville have været, hvis Storbritannien var blevet i EU. Det har også trukket produktiviteten ned.

Der er også sket et tydeligt skifte i befolkningen. Ifølge YouGov støtter 70 procent af briterne nu et tættere forhold til EU uden nødvendigvis at genindtræde i unionen, det indre marked eller toldunionen. 56 procent ville ifølge målingen støtte en egentlig genindtræden.

Brexit blev altså ikke den akutte økonomiske katastrofe, som nogle frygtede.

Men 10 år senere viser tallene en anden konklusion: Storbritannien har betalt prisen langsomt – gennem lavere vækst, lavere investeringer, mere besværlig handel og en økonomi, der er mindre, end den ellers kunne have været.