To kriser presser Trump: Inflation hjemme og NATO-usikkerhed i Europa

Donald Trump står midt i to kriser, der peger i hver sin retning, men begge kan få store politiske konsekvenser.

Hjemme i USA viser nye tal, at inflationen igen presser økonomien. I Europa skaber en amerikansk plan om at reducere fly og krigsskibe til NATO-operationer ny usikkerhed om USA’s rolle som garant for europæisk sikkerhed.

Torsdag viste nye data, at de amerikanske producentpriser steg 1,1 procent fra april til maj. På årsbasis steg producentprisindekset til 6,5 procent, den største 12-måneders stigning siden november 2022. Kerne-PPI, der ser bort fra fødevarer og energi, steg til 4,9 procent årligt.

Ifølge Bureau of Labor Statistics skyldtes 80 procent af stigningen i producentprisindekset stigende energiomkostninger. NBC News skriver, at oliepriserne er steget omkring 60 procent i år, efter USA og Israel indledte krigen mod Iran 28. februar.

Det gør inflationen til mere end et økonomisk nøgletal. Den bliver et direkte politisk problem for Trump.

Onsdag sagde han i Det Hvide Hus: “I love the inflation.”

Han tilføjede: “When the war is over, it’s coming down, it’s going to come down like a rock.”

Senere sagde Trump til New York Post: “The numbers are much lower than anticipated.” Men ifølge NBC News var hverken onsdagens forbrugerprisindeks eller torsdagens producentprisrapport lavere end ventet.

E.J. Antoni, Trumps tidligere nominerede til at lede Bureau of Labor Statistics, kaldte producentprisrapporten “eye-watering” og skrev på X: “This is getting really ugly.”

Tallene kan også ramme rentepolitikken. Ifølge NBC vurderer futuresmarkederne, at Federal Reserve kan blive nødt til at hæve renten inden december, med en 60 procents sandsynlighed for en forhøjelse allerede i oktober.

“The Fed will be hard-pressed to look through the firming in inflation,” sagde Stephen Juneau, amerikansk økonom i Bank of America.

Samtidig udspiller der sig en anden og mere strategisk krise i Europa.

Ifølge The New York Times planlægger USA at reducere de militære kapaciteter, landet stiller til rådighed for NATO-operationer i Europa. Planen omfatter blandt andet en reduktion af F-16 og F-15E-kampfly fra omkring 150 til 100, en reduktion af maritime rekognosceringsfly fra 26 til 15 og fjernelse af alle otte tankfly, der tidligere var til rådighed for Europa.

USA planlægger ifølge samme oplysninger også at omplacere en missilaffyrende ubåd, et hangarskib, flere krigsskibe og en af to bombeflygrupper, der tidligere var tildelt Europas forsvar.

Pentagon har ikke kommenteret de konkrete tal, men har henvist til en mere generel udtalelse om ønsket om at reducere USA’s forpligtelser i Europa.

For NATO kan ændringerne få betydning for overvågning, langtrækkende angreb og evnen til at afskrække Rusland.

“While each of these cuts can be managed individually, together they represent a significant posture change and pose challenges to European deterrence readiness across the spectrum,” sagde Giuseppe Spatafora fra European Union Institute for Security Studies.

Men den dybere bekymring i Europa handler om tillid.

“NATO’s main problem is that, as long as Trump is president, there is no longer any faith that the U.S. would come to the Europeans’ aid in the event of an emergency,” sagde den tyske parlamentariker Anton Hofreiter.

Den amerikanske general Alexus G. Grynkewich sagde i begyndelsen af juni: “There has been an unhealthy codependence in the NATO Force Model on U.S. forces.”

Han tilføjede: “President Trump, Secretary Hegseth and others have been clear that this needs to change, and it will change. The potential reality of simultaneous conflict in multiple theaters demands it.”

Dermed står Trump med en dobbelt udfordring: Han vil reducere Europas afhængighed af USA, mens hans egen økonomi bliver mere sårbar over for krigen med Iran og stigende energipriser.

Som Ed Arnold fra Royal United Services Institute sagde om NATO-planen: “it will have the effect of focusing minds.”