EU-udvidelse kan kobles til stærkere krav om demokrati og retsstat

Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg foreslår ifølge Euractiv, at nye EU-medlemmer midlertidigt kan få begrænset stemmeret på nogle af unionens mest følsomme områder.

Det gælder beslutninger om budget, sikkerhed og udenrigspolitik. Formålet er at mindske risikoen for, at nye medlemslande senere blokerer EU’s beslutninger indefra.

Forslaget kommer, mens EU forsøger at genoplive sin udvidelsespolitik. Ingen nye lande er kommet ind siden Kroatien i 2013, men Montenegro og Albanien står blandt de mest fremskredne kandidater. Ukraine og Moldova er også blandt de lande, der kan blive relevante i en senere fase.

Et af de vigtigste punkter i dokumentet er en udvidet safeguard-klausul. Den skal give EU mulighed for at reagere, hvis nye medlemmer går tilbage på demokratiske standarder, retsstatsprincipper eller pressefrihed.

Steven Blockmans, ekspert i EU-udvidelse ved Centre for European Policy Studies, vurderer, at den mest opsigtsvækkende idé er at gøre en non-regression-klausul juridisk bindende. Ifølge forslaget kan tilbageskridt på EU-værdier eller demokratiske standarder føre til retlige skridt fra Bruxelles.

Baggrunden er blandt andet erfaringerne med Ungarn og Slovakiet, hvor EU har haft alvorlige konflikter om demokrati og retsstat. Dokumentet henviser også til behovet for værn mod adfærd, der går imod princippet om loyalt samarbejde.

Tom Berendsen, Hollands udenrigsminister, siger til Rapporteur, at udvidelse er et strategisk redskab, men kun hvis den gør EU stærkere og ikke svagere.

Dermed lægger forslaget op til en ny balance i EU’s udvidelsespolitik. Kandidatlande kan stadig komme tættere på medlemskab, men optagelsen kan blive ledsaget af skarpere kontrol og midlertidige begrænsninger.

EU’s næste udvidelse kan derfor komme til at handle lige så meget om unionens egen handlekraft som om de lande, der ønsker at blive en del af den.