USA trak støtten tilbage: Nu frygter Ukraine et hul i retsopgøret

Landets anklagemyndighed har ifølge Reuters åbnet mere end 230.000 sager om krigsforbrydelser siden 2022. Sagerne omfatter blandt andet angreb på civile, angreb på civil infrastruktur, bortførelse og deportation af børn, tortur og seksuel vold.

Men samtidig er en vigtig del af den internationale støtte blevet svækket.

Reuters beskriver, hvordan Trump-administrationen har skåret i amerikansk finansiering til organisationer, eksperter og programmer, der arbejder med at dokumentere og efterforske russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Nedskæringerne er en del af en bredere reduktion af udenrigsbistand under præsidentens “America first”-dagsorden.

USA har historisk spillet en central rolle i arbejdet for ansvarlighed efter alvorlige internationale forbrydelser. Ifølge Reuters markerer nedskæringerne derfor en ændring i amerikansk støtte til globalt retsarbejde.

Reuters har sporet mere end 283 millioner dollar i amerikansk støtte, der siden 2022 helt eller delvist har været øremærket initiativer om krigsforbrydelser i Ukraine. Programmer svarende til mindst 40 procent af pengene er ifølge mediets gennemgang blevet lukket eller udløbet.

Konsekvenserne mærkes flere steder.

Truth Hounds, en ukrainsk nonprofitorganisation, har dokumenteret omkring 17.000 påståede krigsforbrydelser i Ukraine. Organisationen mistede amerikansk støtte, som havde dækket en tredjedel af budgettet siden 2023. Ifølge Reuters har Truth Hounds måttet afskedige medarbejdere, sætte et arkiveringsprojekt på pause og udskyde træning i international ret for dommere og anklagere.

“Some important lines of inquiry will not be opened at all,” sagde organisationens meddirektør Dmytro Koval.

Et andet eksempel er Yale School of Public Healths Humanitarian Research Lab, der har brugt satellitbilleder, russiske opslag på sociale medier og andre åbne kilder til at spore ukrainske børn til steder i Rusland og russisk-besatte områder. Projektet løber ifølge direktør Nathaniel Raymond tør for penge i august, efter at det amerikanske udenrigsministerium tilbageholdt omkring 8 millioner dollar.

Ukrainske myndigheder anklager Rusland for mere end 20.500 deportationer eller tvangsforflyttelser af børn og siger, at lidt over 2.000 børn er vendt tilbage. Yale-forskere vurderer, at 35.000 kan være blevet taget. Rusland afviser at have bortført ukrainske børn og siger, at de blev evakueret fra konfliktzoner for deres sikkerhed.

Det amerikanske udenrigsministerium siger ifølge Reuters, at USA fortsat yder betydelig bistand til Ukraine, herunder programmer for krigsforbrydelser, retfærdighed og ansvarlighed. Ministeriet siger også, at USA flytter en større del af krigens økonomiske byrde til Europa og andre villige partnere.

EU og Storbritannien siger, at de fortsat er engageret i arbejdet for retfærdighed i Ukraine. Ifølge Reuters har Storbritannien siden februar annonceret yderligere støtte til ukrainske ofre for krigsforbrydelser og til arbejdet med at verificere og spore ulovligt deporterede børn. EU har blandt andet annonceret støtte til en særlig domstol for aggression mod Ukraine og til børnebeskyttelse.

Men flere kilder siger, at den amerikanske støtte ikke let kan erstattes.

For ofrene kan konsekvensen være, at sager ikke bliver fulgt til ende. Beth Van Schaack, tidligere ambassador-at-large for global criminal justice under Joe Biden, siger, at nedskæringerne “could lead to a lot of victims being denied justice.”

I Ukraine fortsætter pårørende samtidig med at søge svar. Tetiana Popovych leder stadig efter sin søn Vladyslav, der forsvandt under Ruslands besættelse af Bucha. Hun tror, at han fortsat er tilbageholdt i Rusland.

“For me it is important that everyone is punished, that everyone is found, no matter how many years have passed,” sagde hun. “I will fight for this until the end.”