Kyiv-museum genåbnede efter fire års arbejde – få uger senere lå dele af det i ruiner

Efter fire års arbejde genåbnede museet 26. april, præcis 40 år efter atomkatastrofen i Chornobyl.

De nye udstillinger skulle fortælle historien om katastrofen fra 1986 på en ny måde. Ikke kun som en fortælling om reaktorulykken og de mennesker, der deltog i den første oprydning, men også som en fortælling om alle de liv, katastrofen forandrede.

Mindre end en måned senere lå store dele af arbejdet i ruiner.

Natten til 24. maj blev Kyiv ramt af et omfattende russisk angreb. Ifølge The Guardian sendte Rusland 60 missiler og 600 droner mod Ukraine, hvor de fleste var rettet mod hovedstaden. Angrebet dræbte to personer, sårede 90 og beskadigede flere museer og kulturbygninger i Kyiv.

National Chornobyl Museum blev ramt af chokbølgen fra et russisk missil.

Fem dage senere stod museumsdirektør Vitalina Martynovska blandt resterne af den historiske bygning, en tidligere brandstation.

“Der er praktisk talt ikke et rum i museet, der ikke har lidt skade,” sagde hun. Bygningen havde fået betydelige skader, taget var ødelagt, etagedækket mellem anden og tredje etage var styrtet sammen, og både udstillingsrum og museumslaboratorium var ramt.

Foreløbige vurderinger pegede på, at omkring 40 procent af de uerstattelige genstande, der var udstillet, var blevet ødelagt.

Martynovska fik besked om branden omkring klokken 5 om morgenen 24. maj. Tyve minutter senere var hun fremme.

“Det første, jeg så, var tyk røg og flammer på taget,” sagde hun. Vinduer, døre og porte fra bygningen lå allerede på jorden i nærheden.

Da redningsfolkene gav lov, gik hun og chefkuratoren ind i bygningen for at redde, hvad de kunne.

“Vi begyndte at evakuere genstandene, mens taget stadig brændte, og brandslukningen stadig var i gang,” sagde hun. “Vi kunne høre taget kollapse. Vi vadede konstant gennem vand.”

Et af de beskadigede rum havde rummet en udstilling om Chornobyl-området før opførelsen af atomkraftværket. Gamle bibler, bøger, ikoner og keramik var blandt genstandene. Det meste blev ødelagt. På væggen stod teksten “Lost worlds” stadig tilbage.

Museets magasiner, hvor hovedparten af samlingen på 22.000 genstande opbevares, var i sikkerhed. Martynovska håbede desuden, at vurderingen af tabet blandt de udstillede genstande senere kunne blive lidt lavere.

Også National Art Museum of Ukraine blev ramt af angrebet.

Her blev næsten alle vinduer blæst ud, lofter faldt delvist ned, og paneler fra de store trædøre blev kastet gennem forhallen. Skulpturen af Apollo på bygningens fronton var revnet.

Museets kunstsamling var dog i sikkerhed, enten i depot eller på turné i udlandet. Den aktuelle udstilling med værker af Anatoly Limarev blev hurtigt taget ned og flyttet efter angrebet.

Direktør Yulia Lytvynets sagde, at kunsten var beskyttet, men bygningen ikke kunne skjules.

“Selv hvis du skjuler din samling, kan du ikke skjule bygningen,” sagde hun.

Flere andre kulturelle steder blev også beskadiget, blandt andet Zhytnyi-markedet og Mala Opera. Ved Mala Opera forsøgte personalet at dække ødelagte vinduer med plastik, mens stedet stadig planlagde at gennemføre en forestilling samme aften.

Ifølge Ukraines kulturministerium har den russiske hær siden 2022 ødelagt eller beskadiget 1.723 kulturarvssteder og 2.524 kulturinfrastruktursteder i Ukraine.

For National Chornobyl Museum kom angrebet på et tidspunkt, hvor museet netop havde åbnet dørene til en ny fortælling om katastrofe, tab og overlevelse.

Nu er museet selv blevet en del af den fortælling.