Våbenhvilen lever stadig, men den ser mere skrøbelig ud end nogensinde

Våbenhvilen mellem USA og Iran er fortsat ikke officielt ophævet. Men efter nye amerikanske angreb i Hormuz-regionen fremstår den mere skrøbelig end på noget tidspunkt siden den trådte i kraft 8. april.

USA oplyser, at angrebene var defensive. Ifølge det amerikanske militær blev der ramt missilpositioner og iranske både, som forsøgte at udlægge miner. En forsvarskilde oplyser, at angrebene fandt sted ved Bandar Abbas nær Hormuz-strædet.

Iran reagerer skarpt og beskylder USA for at krænke våbenhvilen. Teheran mener, at angrebene er et tegn på amerikansk dårlig tro, samtidig med at forhandlingerne om en mulig aftale fortsætter.

Den diplomatiske situation er ellers intens. USA har signaleret, at en aftale kan være tæt på. Udenrigsminister Marco Rubio har beskrevet forhandlingerne som fremskredne, mens Iran har været mere forsigtig i sine udmeldinger.

Qatar forsøger at mægle mellem parterne, og iranske topforhandlere har opholdt sig i landet. En mulig første aftale kan ifølge materialet skabe en ramme for at afslutte krigen og genåbne Hormuz-strædet.

Det vil være et afgørende skridt. Hormuz-strædet er en central global handelsrute, og konflikten har allerede forstyrret transporten af energi og fødevarer. Iran har effektivt lukket strædet, mens USA har blokeret iranske havne.

Men der er fortsat store uenigheder. Iran ønsker blandt andet frigivelse af indefrosne aktiver. USA presser på for en løsning på Irans beholdning af beriget uran. Donald Trump har krævet, at materialet fjernes fra Iran eller destrueres under kontrol.

Iran fastholder, at landets atomprogram ikke har til formål at udvikle atomvåben.

Samtidig forsøger Trump at placere en Iran-aftale i en bredere regional sammenhæng, hvor flere lande knyttes tættere til Abraham-aftalerne. Den idé møder modstand fra mindst én arabisk embedsmand i materialet, som mener, at krigen og Hormuz først skal håndteres.

Situationen er derfor præget af to modsatrettede bevægelser. På den ene side fortsætter forhandlingerne. På den anden side øger angrebene og de hårde advarsler risikoen for en ny militær eskalation.

Så længe våbenhvilen består på papiret, er der stadig plads til diplomati. Men de seneste døgn viser, hvor lidt der skal til, før processen igen kan blive overhalet af missiler, miner og mistillid.