Hormuz var på vej tilbage. Så kom angrebet, der ændrede billedet igen

Hormuzstrædet var langsomt ved at bevæge sig ud af sin fastlåste tilstand. Ikke tilbage til normalen, men i retning af mere trafik.

Så kom angrebet.

Ifølge The New York Times blev containerskibet Ever Lovely ramt under passage gennem området ved Hormuzstrædet. En amerikansk embedsmand sagde til avisen, at fartøjet blev ramt af en drone. Efter hændelsen satte IMO sin plan for evakuering af strandede søfolk på pause.

Dermed ændrede historien sig igen.

Før angrebet handlede udviklingen om genåbning. Efter angrebet handler den igen om kontrol, sikkerhed og tillid.

Iran havde forinden advaret skibe om ikke at bruge alternative ruter uden koordinering med Irans Revolutionsgarde. Det skaber en direkte konflikt om, hvem der reelt kan bestemme sejladsen gennem Hormuzstrædet.

For Iran er strædet et stærkt forhandlingskort. For USA og Golfstaterne er fri passage afgørende. For rederierne er spørgsmålet mere konkret: Hvilken rute er sikker nok til, at skibene kan sejle?

Det er netop den usikkerhed, der gør angrebet så vigtigt. Et enkelt fartøj blev ramt, men konsekvensen rammer bredere. Evakueringen blev sat på pause. Oliepriserne reagerede. Og den diplomatiske proces blev endnu mere kompliceret.

USA’s udenrigsminister Marco Rubio var samtidig i Bahrain for at forsøge at berolige regionale allierede om den foreløbige aftale med Iran. Men angrebet viser, at aftalen stadig mangler et afgørende element: en fælles forståelse af, hvordan skibsfarten gennem Hormuz faktisk skal fungere.

Derfor er Hormuz ikke længere bare på vej tilbage. Det er igen blevet et åbent spørgsmål.

Kan skibene sejle sikkert?

Kan Iran acceptere ruter, landet ikke selv kontrollerer?

Og kan USA og Golfstaterne stole på, at passagen forbliver åben?

Efter angrebet er svaret ikke længere lige så klart. Hormuz ændrer sig igen.