Fra olie og gas til uran: Storbritannien udvider presset på Rusland

Storbritannien udvider presset på Rusland med et nyt forbud mod import af russisk uran.

Forbuddet træder i kraft fra i år og rammer ikke kun selve importen. De nye sanktioner forbyder også køb og levering af russisk uran, uanset om det sker direkte eller gennem mellemmænd.

Derudover omfatter reglerne tekniske, finansielle og mæglerydelser, der er forbundet med de omfattede transaktioner.

Det gør uran til endnu et område, hvor Storbritannien forsøger at mindske afhængigheden af Rusland. Tidligere har fokus især været rettet mod olie, gas og finansielle forbindelser. Nu bliver atomkraftens brændselsforsyning også trukket ind i sanktionspolitikken.

Sanktionerne gælder uran, der stammer fra Rusland, befinder sig i Rusland eller er blevet sendt fra russisk territorium. Reglerne kan også gælde, selv om uranen ikke længere fysisk befinder sig i Rusland.

Samtidig har Storbritannien valgt at indføre undtagelser.

Atomfaciliteter, der var i drift før 20. maj 2026, kan fortsat få tilladelse til operationer, hvis de er nødvendige for driften. Uran, som var købt og eksporteret fra Rusland før den dato, er heller ikke omfattet.

I efteråret 2025 annoncerede Storbritannien en plan om helt at stoppe importen af russisk uran inden 2028. Målet er at erstatte russiske leverancer med forsyninger fra USA.

Storbritannien har 5,9 GW atomkraftkapacitet, som leverer omkring 15 procent af landets elektricitet. Rusland har tidligere stået for omkring 5 procent af importen af atombrændsel til britiske atomkraftværker.

Det nye forbud passer ind i en bredere vestlig tendens, hvor energisikkerhed og sanktioner i stigende grad hænger sammen.

I 2024 formulerede den daværende britiske energiminister Claire Coutinho linjen sådan:

“Vi har stået op imod Putin på olie, gas og finansmarkeder – vi vil ikke tillade ham at holde os som gidsler over atombrændsel.”

Med forbuddet mod russisk uran flytter Storbritannien endnu en del af energipolitikken ind i opgøret med Rusland.