Det gamle F-15-spor er ikke dødt: USA planlægger 24 nye Eagle II-fly

F-15-navnet hører ikke kun fortiden til. USA’s Air Force planlægger at købe 24 nye F-15EX Eagle II i FY2027, og budgetanmodningen er opgjort til 2,66 milliarder dollar. Samtidig lægger planen op til, at produktionen fortsætter frem mod FY2031.

Det gør F-15EX til et tydeligt eksempel på, hvordan ældre kampflykoncepter kan få nyt liv gennem moderne teknologi. Eagle II bygger videre på F-15-familien, men er udstyret med nye digitale systemer, avanceret radar, elektronisk krigsførelse, fly-by-wire-styring og åbne missionssystemer.

Baggrunden er et konkret problem i den amerikanske flyflåde. Flere F-15C/D-fly, som stadig bruges af blandt andet Air National Guard, er gamle og kræver stadig mere vedligeholdelse. Ifølge materialet har mange af dem været i tjeneste siden 1980’erne og er ramt af strukturel træthed og faldende beredskab.

F-15EX giver Air Force mulighed for at skifte disse fly ud uden at ændre hele infrastrukturen. Fordi Eagle II kan bruge eksisterende F-15-baser, støttesystemer og træningsmiljøer, kan overgangen ske hurtigere end ved indførelsen af en helt ny flytype.

Men moderniseringen handler også om fremtidige konflikter. F-15EX beskrives som en tung multirole-platform med stor våbenlast. Flyet kan bære mere end 13 luft-til-luft-missiler og er designet til at kunne anvende fremtidige langtrækkende præcisionsvåben.

Det giver flyet en rolle som støtteplatform ved siden af stealth-fly som F-35A. Hvor stealth-fly er skabt til at operere i stærkt beskyttet luftrum, kan F-15EX bidrage med større missilvolumen, længere udholdenhed og en rolle som såkaldt våbenbærer i netværksbaserede operationer.

Derudover har indkøbet betydning for Boeing og den amerikanske forsvarsindustri. Fortsat F-15EX-produktion holder den taktiske kampflylinje i St. Louis aktiv og bevarer produktionskapacitet i en tid, hvor USA prioriterer strategisk konkurrence med Kina.

Det gamle F-15-spor er derfor langt fra dødt. Med Eagle II forsøger USA at kombinere kendt infrastruktur med moderne systemer og høj våbenlast. Resultatet er et fly, der ikke skal konkurrere direkte med F-35A, men gøre den samlede kampflyflåde bredere, tungere og mere udholdende.