Finans
Krigen mod Iran sender oliepriser i kaos på verdensmarkedet
Den militære konflikt med Iran har sendt chokbølger gennem verdens energimarkeder.
Mandag steg prisen på Brent-olie til næsten 120 dollar pr. tønde, før den senere faldt kraftigt og endte under 90 dollar.
Udsvingene er blandt de største siden energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Årsagen ligger i Hormuzstrædet – den smalle passage mellem Iran og Oman, hvor omkring en femtedel af verdens olie normalt transporteres.
På grund af trusler mod tankskibe har mange skibe ventet uden for området i over en uge. Det har reduceret eksporten fra flere olieproducerende lande i Golfen.
Situationen har gjort energimarkedet ekstremt følsomt over for politiske signaler.
I weekenden skrev USA’s præsident Donald Trump på sociale medier, at de stigende oliepriser var en lille pris at betale for sikkerhed og militære fremskridt.
Ved en pressekonference mandag sagde han senere, at konflikten kunne være tæt på afslutning.
Kort efter advarede han dog Iran om, at landet vil blive ramt langt hårdere, hvis det forsøger at stoppe olie gennem Hormuzstrædet.
Den blandede kommunikation bidrog til yderligere usikkerhed på markederne.
Samtidig forsøger verdens største økonomier at forberede sig på en mulig energikrise. På et møde blandt G7-landene diskuterede finansministrene muligheden for at frigive strategiske oliereserver.
Men sådanne reserver kan kun give midlertidig stabilitet.
USA’s strategiske oliereserve indeholder omkring 415 millioner tønder olie, hvilket svarer til mindre end fire dages globalt forbrug.
Hvis eksporten gennem Hormuzstrædet ikke genoptages, kan presset på energimarkedet derfor fortsætte.
Konsekvenserne mærkes allerede i økonomien.
Benzinpriserne i USA er steget markant på en uge, mens dieselpriserne nærmer sig niveauer, der kan påvirke transport, landbrug og handel.
Fordi diesel bruges til transport af de fleste varer, kan stigende energipriser hurtigt sprede sig til resten af økonomien.
Derfor holder både regeringer, virksomheder og investorer nu et vågent øje med udviklingen i Hormuzstrædet – et af verdens mest kritiske punkter for energiforsyningen.
Læs også: