Board of Peace: Kan Trump lykkes, hvor FN har kæmpet?

Spørgsmålet, der presser sig på, er, om dette nye forum kan opnå fremskridt dér, hvor FN i årevis har kæmpet med politisk fastlåsning.

Et nyt forum træder frem

Boardet udspringer af Trumps 20-punkts fredsplan. Siden våbenhvilen i oktober har præsidenten udvidet ambitionen og ønsker nu, at boardet på sigt kan spille en rolle i andre konflikter globalt.

Trump har kaldt det for “the most consequential board ever assembled”.

Samtidig har FN’s Sikkerhedsråd netop drøftet situationen i Gaza. Vatikanets udenrigschef har fremhævet, at internationale kriser bør håndteres gennem FN-systemet.

Det Hvide Hus afviser, at der er tale om konkurrence, og betegner boardet som et nødvendigt supplement.

Økonomi og realiteter

Foreløbigt er der lovet 5 milliarder dollar til genopbygning – langt fra de anslåede 70 milliarder dollar, der vurderes nødvendige.

Flere europæiske lande deltager som observatører uden formelt medlemskab, hvilket afspejler en vis påholdenhed.

Initiativet befinder sig derfor i et spændingsfelt mellem ambition og realpolitik.

Afvæbningens udfordring

En international stabiliserings- og politistyrke er central i planen. Israel kræver afvæbning af Hamas som led i våbenhvilen.

Indonesien har forpligtet sig til at bidrage til styrken og vil samarbejde med andre islamiske lande for at fremme varig fred.

Amerikanske embedsmænd erkender, at demilitarisering bliver kompleks.

Et historisk øjeblik – eller en parentes?

Board of Peace kan blive et nyt kapitel i international konfliktløsning. Eller det kan vise sig at være endnu et forum i rækken.

Det første møde bliver afgørende for, om initiativet opnår bred opbakning – og om det kan bevæge sig fra vision til konkret stabilisering i en region, hvor enhver udvikling hurtigt kan ændre kurs.

Verdens øjne hviler nu på Washington.