Iran: Nul berigelse er ikke længere et tema

Udmeldingen falder kort før en ny forhandlingsrunde i Genève og understreger den tydelige afstand mellem parterne.

60 procent beriget uran i centrum

Iran råder over mere end 400 kilo uran beriget til 60 procent – et niveau tæt på det, der kræves til atomvåben. Landet har dog gentagne gange afvist, at målet er at udvikle våben.

Som tegn på kompromisvilje har Iran tilbudt at fortynde det højt berigede uran. Hvorvidt det også indebærer at sende materialet ud af landet, er endnu uklart.

Rusland har tidligere modtaget iransk lavt beriget uran under 2015-aftalen og har igen tilbudt at spille en rolle.

Sanktioner som modstykke

For Iran er lettelse af sanktioner den centrale prioritet. Landets økonomi har været hårdt ramt, og uden konkrete skridt fra USA ser Teheran ingen grund til at ændre kurs.

USA har gentaget ønsket om at stoppe al berigelse. Den position kolliderer direkte med Irans opfattelse af, at berigelse er en rettighed under ikkespredningsaftalen.

Diplomati under pres

Forhandlingerne foregår samtidig med en markant amerikansk militær tilstedeværelse i regionen. Over 40.000 soldater er udstationeret, og præsident Trump har nævnt muligheden for angreb, hvis ingen aftale nås.

Iran har advaret om, at en krig vil være destabiliserende for hele Mellemøsten og kan trække flere lande ind i konflikten.

Den kommende runde i Genève kan vise, om nul berigelse definitivt er taget af bordet – eller om netop dette spørgsmål igen bliver den barriere, der forhindrer en ny atomaftale.

Udfaldet vil få konsekvenser langt ud over forhandlingslokalet.