Lolland-Falster kan spare 12 millioner på at lade private slå græsset

Guldborgsund og Lolland kan spare 12 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder stå for at slå græsset, tømme skraldespande og rydde sne på kommunernes områder. Der er nemlig penge at spare for de kommuner, der lader private virksomheder slå græsset, viser nye tal fra DI.

- Selvom kommunerne lige har fået en større pose penge fra staten end de plejer, vil der ikke være råd til alt – det gælder også for kommunerne på Lolland-Falster. Derfor er det oplagt at se på mulighederne for at bede private virksomheder om at byde ind med deres løsninger, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen.
- Selvom kommunerne lige har fået en større pose penge fra staten end de plejer, vil der ikke være råd til alt – det gælder også for kommunerne på Lolland-Falster. Derfor er det oplagt at se på mulighederne for at bede private virksomheder om at byde ind med deres løsninger, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen.

Borgerne i Lolland og Guldborgsund kommuner lægger næppe mærke til, om det en medarbejder fra en privat virksomhed eller en medarbejder fra kommunens egen vej- og parkafdeling, der slår græsset, rydder sne eller tømmer skraldespandene. Men det kan have stor betydning for både pris, kvalitet og bæredygtighed.

En ny analyse fra DI viser, at Lolland Kommune kan spare 6,3 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder stå for kommunens vej- og parkopgaver som f.eks. at tømme skraldespande, vedligeholde veje, slå græs eller rydde sne. I Guldborgsund er der 6,1 millioner kroner om året at hente.

– Selvom kommunerne lige har fået en større pose penge fra staten end de plejer, vil der ikke være råd til alt – det gælder også for kommunerne på Lolland-Falster. Derfor er det oplagt at se på mulighederne for at bede private virksomheder om at byde ind med deres løsninger. Greve har allerede taget skridtet fuldt ud, og det er nu private, der står for stort set alle kommunens vej- og parkopgaver. Odsherred, Solrød og Køge går samme vej, siger bestyrelsesleder for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster Jesper Toftebjerg Andersen og uddyber:

– Virksomhederne lever jo af at være eksperter inden for deres felt, og de har ofte stordriftsfordele. Derudover er de vant til, at der stilles krav til bæredygtighed og klima i deres ydelser, så de kan ofte også hjælpe kommunerne med at levere på den grønne dagsorden.

I hele Region Sjælland står private virksomheder for at løse cirka halvdelen af de 17 kommuner i regionens mange vej- og parkopgaver. Men samlet set kan kommunerne i Region Sjælland stadig spare næsten 68 millioner kroner ved at skrue op for samarbejdet med private virksomheder.

– Kommuner som Lolland og Guldborgsund, bør nøje overveje, om det er vejen frem? Er det den måde, de sikrer, at borgerne får mest muligt for deres skattekroner, eller skal de i højere grad gøre som f.eks. Greve og andre kommuner, der lader private virksomheder stå for den del?, lyder det fra Jesper Toftebjerg Andersen, DI Sjælland & Lolland-Falster.

I en rundspørge, som Wilke har foretaget for DI, svarer 56 procent  af borgerne i Region Sjælland, at kommunerne bør koncentrere sig om ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, og lade private virksomheder løse praktiske opgaver som f.eks. snerydning og vedligeholdelse af veje og bygninger. 

–  Der er altså ikke en forventning fra borgerne om, at kommunerne skal drive vej- og parkvirksomhed. Til gengæld tror jeg, der er en forventning om, at politikerne sikrer, at skattekronerne løber længst på literen, siger bestyrelsesleder Jesper Toftebjerg Andersen, DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster.

Del artiklen:

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45