Ny opgørelse fra Energistyrelsen fastslår, den danske fjernvarme i dag baserer sig på 78 procent vedvarende energi.
Fra at have været en teknologi, der i første omgang, fokuserede på en øget energieffektivitet ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktion baseret på fossile brændsler, så er fjernvarmen tæt på at være helt grøn. Det fastslår en ny opgørelse fra Energistyrelsen, der ligeledes fastslår at elsystemet lige ledes nærmer sig en fremtid udelukkende baseret på vedvarende energi.
Hos Dansk Fjernvarme glæder man sig over udviklingen.
– Når vi spørger boligejerne, hvad der betyder noget for dem i valget af opvarmning, så peget de stort set alle på, at det skal være nemt, billigt og støjsvagt. Men det der i stigende omfang fylder er, at det også skal være grønt. Med dagens opgørelse kan vi se, at valget af fjernvarme er den grønne løsning, der samtidig opfylder danskernes øvrige ønsker for, hvordan de ønsker at opvarme deres stue, siger Nicolai Kipp, afdelingschef i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at det i stigende omfang er elkedler og eldrevne varmepumper , der bidrager til, at 78 procent af fjernvarmen kommer fra vedvarende energi.
– Der er den vej langt de fleste selskaber går. Nemlig at vi i fjernvarmen kan udnytte når vinden blæser og solen skinner. Da kan vi bruge den fluktuerende el og lagre den i fjernvarmens kilometerlange rør, indtil at boligejerne skal bruge varmen. Det forventer jeg, at vi kommer til at se meget mere af de kommende år, hvor elektrificering kommer til at fylde endnu mere, siger Nicolai Kipp.
Mest læste nyheder
© 2024 CONNERY ApS • Cookie- og privatlivspolitik • Persondatapolitik • CVR-nr.: 33505302 • Hobrovej 42 D 1, 9000 Aalborg