New Deal Invest, der via den børsnoterede investeringsfond PMINDI administrerer over tusind danskeres tech-investeringer, har i løbet af sommeren øget sine investeringer i rum-aktier (space-tech).
“Adgangen til at få hardware i kredsløb forbedres hurtigt, og omkostningerne ved opsendelse af satellitter falder drastisk takket være Elon Musk og SpaceX,” forklarer Mads Christiansen videre.
De teknologiske fremskridt i satellitinstrumenter resulterer i bedre og mere data, hvilket sammenlignes med Moores lov for computerchips. Moores lov beskriver, hvordan antallet af transistorer på en chip fordobles omtrent hver 18. måned, hvilket fører til en eksponentiel stigning i computerkraft og et fald i omkostninger. Tilsvarende ser vi nu en hurtig udvikling i satellitteknologi, der muliggør mere effektiv og omkostningseffektiv dataindsamling.
AI-udviklingen betyder, at omkostningerne ved at analysere de indsamlede data falder hurtigt, hvilket skaber nye muligheder for at udnytte rumdata på innovative måder.
New Deal Invest har investeret i tre space-tech-aktier i løbet af sommeren, hvor Spire Global er deres topvalg. Spire Global har et netværk af satellitter, der indsamler data fra jorden ved hjælp af forskellige frekvenser, og bruger den data til at forudsige vejrforhold, jordfugtighed og sikrer bedre sikkerhed og optimering inden for skibs- og flyindustrien.
“Spire Globals forretningsmodel er baseret på indsamling af data fra rummet, behandling af data og salg af adgang til data eller komplette servicepakker på abonnementsbasis,” forklarer Mads Christiansen. Med faldende omkostninger til dataindsamling og -behandling forventes der en betydelig vækst i nye anvendelsesmuligheder for rumdata i de kommende år, og den gevinst vil komme de danske investorer til gode.
New Deal Invest ser derfor store potentialer i space-tech og opfordrer investorer til at overveje denne sektor, som står over for en markant udvikling og vækst. Den teknologiske udvikling, kombineret med faldende omkostninger og innovative anvendelser, gør space-tech til en spændende mulighed for fremtidige investeringer.
Mest læste nyheder
© 2024 Copenti ApS • Cookie- og privatlivspolitik • Persondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: