Ny rapport viser, at udenlandske turister i 2023 brugte mere end 6,5 milliarder kroner på dagligvarer, og de er derfor en vigtig indtægtskilde til mange købmænd i de mindre byer.
Fra 2013 til 2023 steg antallet af udenlandske overnatninger i Danmark med næsten 50 pct. hvilket betød, at udenlandske turister i 2023 foretog mere end 32,1 mio. overnatninger i Danmark, hvilket genererede mere end 70 milliarder kroner. Specielt Region Hovedstaden og Region Syddanmark tiltrækker mange turister på grund af henholdsvis storbyturismen og kyst- og naturturismen.
Men et er overnatninger, transport, forlystelser og restauranter, noget andet er, at turisterne også i stor stil gør brug af de danske dagligvarebutikker. Det gælder i særlig grad udenfor storbyerne, i det vi kalder kyst- og naturturisme. Det kan estimeres, at sådanne turister i 2023 lagde over 220 kroner i en dansk dagligvarebutik pr. døgn i løbet af deres besøg, mens storbyturister brugte omkring 147 kroner pr. døgn.
”Vi må konstatere, at turister også lægger en betydelig del af deres penge i danske dagligvarebutikker. I 2023 brugte udenlandske turister mere end 6,5 milliarder kroner på dagligvarer, hvilket har stor økonomisk betydning for de lokale købmænd og det omgivende lokalsamfund”, siger Jannick Nytoft, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.
”Hvis vi ønsker at bevare de lokale købmænd i mange af de mindre byer, så er det vigtigt, at vi handler lokalt. Det bidrager turismen i høj grad til, og derfor har indsparket fra turisterne stor betydning for mange lokale dagligvarebutikker hen over sæsonen”.
”Turismen har mange positive, afledte konsekvenser herunder også for dagligvarehandlen, men det er også afgørende, at vores turister har adgang til dagligvarebutikker lokalt og der, hvor de vælger at ferierer. Adgangen til en dagligvarebutik styrker derfor den lokale turisme til gavn for lokalsamfundet,” siger Jannick Nytoft.
Adgangen til lokal dagligvarehandel styrker den lokale turisme til gavn for samfundet i bred forstand. En styrkelse af de lokale købmænd er således ligeledes til gavn for turismen.
DSK foreslår derfor:
Mest læste nyheder
© 2024 Copenti ApS • Cookie- og privatlivspolitik • Persondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: