Schweiz står foran skæbnevalg om immigration og EU-forhold

Schweiz stemmer søndag om et forslag, der kan ændre landets immigrationspolitik markant.

Initiativet kommer fra det højreorienterede Swiss People’s Party, SVP, og går ud på at holde Schweiz’ permanente bosiddende befolkning under 10 millioner frem til 2050. Landet har i dag omkring 9,1 millioner indbyggere.

Forslaget har udløst en skarp debat, fordi det rammer direkte ned i spørgsmål om immigration, boligpres, infrastruktur og Schweiz’ forhold til EU.

SVP mener, at Schweiz er under for stort pres fra befolkningsvækst og immigration. Partiet peger på boligmangel, stigende huslejer, trængsel i togene og trafikpropper som problemer, der kræver politisk handling.

“Switzerland is a small country that cannot be expanded,” siger SVP-parlamentarikeren Yvan Pahud til AFP ifølge euractiv.com.

Hvis den permanente bosiddende befolkning passerer 9,5 millioner før 2050, skal Schweiz ifølge initiativet indføre tiltag, der begrænser væksten. Det kan blandt andet betyde strammere regler på dele af immigrationsområdet.

Forslaget møder kraftig modstand. Schweiz’ regering, parlament og flere økonomiske sektorer advarer mod initiativet. Kritikere frygter, at et ja kan ramme dele af økonomien hårdt og skabe problemer i forholdet til EU.

EU er Schweiz’ vigtigste handelspartner. Hvis befolkningen passerer 10 millioner før 2050, lægger initiativet op til, at Schweiz skal opsige internationale aftaler, der bidrager til befolkningsvæksten. Det kan få betydning for aftalen om fri bevægelighed med EU.

Meningsmålinger har vist, at afstemningen kan blive tæt. Forslaget skal ikke kun have flertal blandt vælgerne. Det skal også opnå flertal i mere end halvdelen af landets 26 kantoner.

Søndagens afstemning handler ikke kun om immigration. Vælgerne skal også tage stilling til en lov, der vil gøre civil tjeneste mindre attraktiv og mindre tilgængelig.

Schweiz har obligatorisk militærtjeneste for mænd. De aftjener først mindst fire måneders tjeneste og bliver derefter indkaldt gentagne gange over en længere årrække til kortere genopfriskningsperioder.

Siden 1996 har personer, der af samvittighedsgrunde ikke vil aftjene militærtjeneste, kunnet vælge civil tjeneste i stedet. Efter reglerne blev gjort enklere i 2009, er antallet, der vælger den mulighed, steget støt.

Efter de foreslåede nye regler skal alle, der vælger civil tjeneste, udføre mindst 150 dages tjeneste. Regeringen mener, at udviklingen er problematisk, mens venstrefløjen advarer om, at loven kan svække alternativet til militærtjeneste.

På én og samme dag skal schweizerne derfor afgøre to spørgsmål, der handler om grænser: hvem der kan komme ind i landet, og hvordan borgere skal tjene det.