Danmark nævnes blandt lande i europæisk atomdialog med Frankrig

Danmark nævnes blandt de europæiske lande, der har været en del af diskussionerne om Frankrigs initiativ til udvidet atomafskrækkelse.

Det fremgår af udtalelser fra Norges premierminister Jonas Gahr Støre, som i forbindelse med Norges egne samtaler med Paris pegede på ni europæiske lande: Storbritannien, Tyskland, Polen, Holland, Sverige, Danmark, Belgien, Grækenland og Norge.

Dermed indgår Danmark i en bredere europæisk debat om, hvilken rolle Frankrigs atomvåben kan spille for kontinentets sikkerhed.

Norge har netop åbnet samtaler med Frankrig om initiativet. Finland har efterfølgende bekræftet lignende dialog med Paris, og Sverige meldte allerede i marts ud, at landet var begyndt at drøfte udvidet atomafskrækkelse med Frankrig og Storbritannien.

Macrons forslag går tilbage til februar 2020, hvor han første gang inviterede europæiske partnere til dialog om Frankrigs atomvåbens rolle i Europa.

Dengang var interessen begrænset. Nu er situationen ændret.

Ruslands krig i Ukraine, usikkerhed om Europas fremtidige sikkerhed og en bredere global atomar oprustning har gjort spørgsmålet mere presserende.

SIPRI vurderer i sin årlige rapport, at antallet af deployerede atomsprænghoveder i verden er steget det seneste år. Af verdens omtrent 12.000 atomsprænghoveder i ni atombevæbnede stater var op mod 2.200 ifølge SIPRI i højt operationelt beredskab ved årets begyndelse.

Hans Kristensen, associate senior fellow ved SIPRI og direktør for Nuclear Information Project hos Federation of American Scientists, beskriver udviklingen som bekymrende.

“The evidence is growing that the nuclear weapon states are sidelining, and even walking away from, their disarmament commitments and are instead flexing their nuclear muscles,” siger han.

Han advarer om, at stater ved at søge atomare løsninger skaber nye risici og nærer våbenkapløbsdynamikker.

Det er i dette sikkerhedspolitiske landskab, at Frankrigs rolle får ny opmærksomhed.

Frankrig er EU’s eneste atombevæbnede stat efter Brexit. Landets atomstyrke bygger på både hav- og luftbaserede systemer, herunder ubådsaffyrede ballistiske missiler og atomkapable Rafale-fly.

Macron har samtidig fastholdt, at Frankrigs atomdoktrin er knyttet til national suverænitet og beskyttelsen af franske vitale interesser.

Det skaber et centralt spørgsmål for andre europæiske lande: Hvor langt rækker en fransk atomgaranti egentlig?

William Alberque, tidligere NATO-direktør for våbenkontrol, vurderer, at franske bilaterale garantier til europæiske allierede kan være troværdige.

“So, for me, France having bilateral security guarantees with European allies is very credible,” siger han.

Han kalder det en tilgang, der kan sikre, at ingen allieret behøver tvivle på, om Frankrig vil stå ved dem, hvis Rusland angriber.

Men der er også skepsis.

Hans Kristensen peger på, at Frankrig ikke har taktiske atomvåben og fastholder, at landets afskrækkelse er strategisk.

“Then how can French air-launched nukes be argued to be a credible deterrent against Russian non-strategic nukes?” spørger han.

For Danmark er det væsentlige ikke nødvendigvis, at der ligger en konkret ny atompolitik på bordet. Det væsentlige er, at Danmark nævnes i en europæisk samtale, hvor gamle grænser for sikkerhedspolitik er begyndt at flytte sig.

Macrons atomdialog er derfor ikke kun et fransk projekt. Den er blevet et tegn på, at Europas sikkerhedsdebat er gået ind i en ny og mere alvorlig fase.