Kina-alarmen ringer i EU: Nu kan told og kvoter komme hurtigere

EU kan være på vej mod en hurtigere og hårdere handelslinje over for Kina.

Fredag skal EU-Kommissionen diskutere sin økonomiske kurs, og flere centrale kommissærer ønsker at handle mere offensivt. Målet er at beskytte Europas industri mod et voksende pres fra kinesiske konkurrenter.

I Bruxelles bliver frygten nu omtalt som “China shock 2.0”.

Bekymringen er, at kinesiske virksomheder i stigende grad kan udkonkurrere europæiske rivaler på pris og kvalitet. Det gælder både i Kina, i Europa og på tredjemarkeder rundt om i verden.

Ifølge materialet støtter et flertal af EU’s 27 kommissærer en mere robust handels- og industripolitik. Ursula von der Leyen nævnes blandt dem, der bakker op.

Et af de vigtigste spor handler om safeguard measures. Det er nødværktøjer, som kan bruges, hvis importen stiger kraftigt. De kan føre til told eller kvoter og dermed give EU mulighed for at reagere hurtigere.

Det er især relevant, fordi traditionelle anti-dumping- og anti-subsidieundersøgelser ofte tager længere tid. Med safeguard measures kan processen ifølge materialet muligvis forkortes til omkring seks måneder.

Kemi- og maskinsektoren er blandt de områder, EU holder særligt øje med.

Samtidig ventes handelskommissær Maros Sefcovic at præsentere et nyt “diversification instrument”. Det skal kræve, at virksomheder i nogle kritiske sektorer har tre eller flere leverandører i mindst to lande.

Det er et forsøg på at mindske Europas afhængighed af kinesiske forsyningskæder.

Industrikommissær Stephane Sejourne ventes også at presse på for at bruge foreign subsidies regulation bredere. Værktøjet har været brugt mod enkelte virksomheder, men kan nu få en mere sektorfokuseret rolle mod subsidierede kinesiske aktører.

Tilsammen peger forslagene i én retning: EU vil kunne reagere hurtigere, bredere og mere kontant på kinesisk konkurrence.

Der er dog ikke fuld enighed blandt alle kommissærer. Alligevel tyder debatten på, at forholdet mellem EU og Kina bevæger sig ind i en ny fase, hvor industripolitik, forsyningssikkerhed og handelsbeskyttelse fylder langt mere end før.