Kilder: Kina har godkendt frigivelse af sanktioneret iransk olie fra havnelagre

Oplysningen kan få betydning for både amerikansk sanktionspolitik og Irans mulighed for at hente ny finansiering.

Olien blev oprindeligt sendt til Kina af Irans statslige olieselskab, National Iranian Oil Company, under Donald Trumps første periode som præsident. De store beholdninger blev siden stående i kinesiske faciliteter og blev ikke omfattet af nogen generel amerikansk lempelse.

Efter de militære operationer mod det iranske regime begyndte 28. februar, gav USA en 30-dages waiver for iransk olie, der allerede var til søs. Formålet var at mindske presset på de globale oliemarkeder. Men undtagelsen gjaldt ikke de store lagre i kinesiske havne.

Ifølge kilden er det netop disse lagre, der nu igen er blevet aktuelle. Baggrunden beskrives som Irans behov for likviditet og Kinas stigende energibehov, selv om risikoen for amerikanske sekundære sanktioner fortsat hænger over sagen.

“Iran blocks routes to the East, and China has no other way to buy,” siger den vestlige sikkerhedskilde. Kilden vurderer samtidig, at Iran lægger pres på konkurrerende olieaktører i regionen.

Den samme kilde siger, at kontrollen over olien i mellemtiden er overgået fra NIOC til den iranske revolutionsgarde, IRGC. Hvis det er korrekt, vil provenuet fra et salg ikke bare støtte den iranske stat økonomisk, men kunne tilfalde landets væbnede apparat direkte.

Oprindeligt skulle der have været omkring 25 millioner tønder på lagrene i Dalian og Zhoushan. I dag vurderes omtrent 10 millioner tønder stadig at være tilbage. Ved aktuelle priser anslås værdien til omkring 1,5 milliarder dollar, mens lageromkostninger på cirka 750 millioner dollar kan reducere udbyttet betydeligt.

Ifølge kilden er arbejdet med at flytte olie fra lagertanke til tankskibe allerede begyndt. Herefter kan lasten fordeles videre mellem flere fartøjer for at gøre det sværere at spore oprindelsen.

Netop den type fremgangsmåde er blevet stadig mere central i den iranske oliehandel. Skyggeflåder, mellemmænd og uklare sejlruter er blevet et fast værktøj, når sanktioneret olie skal ud på verdensmarkedet.

Washington har i den seneste tid signaleret, at man er klar til at skærpe kursen. Finansminister Scott Bessent har sendt breve til Kina, Hongkong, De Forenede Arabiske Emirater og Oman om banker, der kan være involveret i at facilitere iransk aktivitet.

“We have told countries that if you are buying Iranian oil, and if Iranian money is sitting in your banks, we are now willing to apply secondary sanctions,” sagde Bessent.

Dermed kan sagen udvikle sig til mere end en historie om olie. Hvis oplysningerne bekræftes, kan den blive en direkte prøve på, hvor hårdt USA vil reagere mod de aktører, som holder iranske eksportindtægter i live.