Pressemeddelelse
Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken opholder sig lørdag i Budapest forud for det ungarske parlamentsvalg søndag. Valget følges tæt i hele Europa, fordi resultatet kan få betydning for EU’s sammenhold og evnen til at træffe fælles beslutninger.
”Det her valg handler ikke kun om ungarsk indenrigspolitik. Det handler om, hvorvidt Europa kan stå samlet i en tid med krig og usikkerhed. Derfor er det afgørende, hvilken retning Ungarn vælger,” siger Jens-Kristian Lütken.
Under besøget mødes Jens-Kristian Lütken med europæiske interessenter og besøger blandt andet Det Europæiske Hus i Budapest for at tage temperaturen på situationen op til valget.
”Valget i Ungarn kan sende bølger gennem hele Europa. Landets politiske kurs har direkte betydning for EU’s evne til at handle samlet, ikke mindst i forhold til Ukraine og Europas sikkerhed,” siger Jens-Kristian Lütken.
Jens-Kristian Lütken er tilgængelig for interviews fra Budapest hele lørdag og kan kommentere på valgets betydning for EU’s sammenhold, Ungarns rolle i det europæiske samarbejde samt de bredere perspektiver for Europas fremtid.
Kontakt for yderligere information og interviews:
Jens-Kristian Lütken
Tlf: +45 30 91 98 00
Læs også: