Libanon splitter parterne: Våbenhvilen mellem USA og Iran får en farlig start

Det, der skulle være begyndelsen på en midlertidig deeskalering mellem USA og Iran, har allerede fået en farlig sprække. Libanon er blevet det punkt, hvor parterne tydeligst viser, at de ikke læser våbenhvilen på samme måde.

Iran fastholder, at Libanon er en del af aftalen. Israel siger, at det ikke er tilfældet. Mens den strid vokser, fortsætter israelske angreb i Libanon, og det gør spørgsmålet mere end blot juridisk eller diplomatisk. Det bliver en konkret test af, om våbenhvilen kan holde sammen.

Samtidig viser udviklingen i Hormuzstrædet, at aftalen heller ikke har løst det mest presserende økonomiske problem. Oliepassagen fungerer stadig langt under normalt niveau, og dermed står både energimarkedet og forhandlingerne under vedvarende pres.

På papiret er næste skridt diplomati. USA og Iran skal mødes i Pakistan lørdag, og her skal en række tunge spørgsmål behandles. Men allerede før mødet er begyndt, er frontlinjerne trukket op: olieflowet er ikke normaliseret, Libanon er omstridt, og regionale aktører bevæger sig i forskellige retninger.

Israel har samtidig signaleret, at man ønsker samtaler med Libanon med fokus på afvæbning af Hizbollah. Det åbner et nyt spor, men ikke nødvendigvis et enklere et. Hizbollah har nemlig afvist direkte forhandlinger med Israel.

Derfor starter forhandlingerne ikke i et klima af lettelse, men i et klima af tvivl. Spørgsmålet er ikke bare, om våbenhvilen holder i to uger. Spørgsmålet er, om den overhovedet kan fungere, når et centralt konfliktområde allerede er blevet genstand for åben strid.

I den forstand er Libanon ikke et sidespor. Det er blevet selve symptomet på, hvor skrøbelig aftalen er fra første dag.