Pressemeddelelser

Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK

Pressemeddelelse

wicki
Af wicki 19. januar 2026

Pressemeddelelse

Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.

Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK Danmark. Hun starter den 1. februar, og virksomhedens finansdirektør ser frem til samarbejdet. 

“Lotte kommer med tung og bred juridisk erfaring samt solid indsigt i fast ejendom. Hun er kendt for at levere høj kvalitet og har et tydeligt drive samt en forretningsnær tilgang til juraen, der matcher STARKs kultur og ambitioner. Derudover er hun stærk til at bygge tillidsfulde samarbejder på tværs af funktioner og fagområder, og vi glæder os meget til at få hende ombord,” siger Troels Vibholm, der er CFO i STARK Danmark

Lotte Cederskjold kommer fra Poul Schmidt/Kammeradvokaten, hvor hun siden 2021 har arbejdet som advokat og Senior Manager med kommerciel og erhvervsretlig rådgivning, kontrakter og fast ejendom. Tidligere har hun opbygget den juridiske funktion hos Associated Danish Ports som Head of Legal & HR og har desuden erfaring fra 3C Retail og DELACOUR (nu DLA Piper).

“Jeg har store forventninger til det næste kapitel i mit arbejdsliv, hvor jeg bliver en del af STARK. Virksomhedens vision og værdigrundlag passer godt til mig. Jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i en stolt Aarhusbaseret virksomhed, hvor passionen er at bygge fremtiden. Jeg er blevet mødt af ordentlighed, professionalisme og imødekommenhed, hvilket i den grad har styrket min motivation for at træde ind ad døren hos STARK,” siger Lotte Cederskjold. 

Lotte Cederskjold har desuden været aktiv i kommunalpolitik for Socialdemokratiet og har blandt andet haft roller i Aarhus Byråd som politisk ordfører, næstformand for Børne- og Ungeudvalget samt medlem af Økonomiudvalget.

Pressemeddelelser

Se flere artikler