Pressemeddelelser

ALLAN OLSEN FYLDER 70– OG RYKKER I FÆNGSEL

Med sine sange, bøger og et utal af koncerter har Allan Olsen i
snart 50 år pløjet sin helt egen plade-rille i dansk showbiz

wicki
Af wicki 15. januar 2026

Pressemeddelelser

Albumtitler som ‘Sange For Rygere’, der
alene grundet sit navn, blev boykottet af
landets største pladeforretningskæde.
Turneen, ‘På Afveje’ der var en Danmarksrejse
ud til 50 små og afsides forsamlingshuse.
Eller da ‘JØWT’ udkom I 2013 til både
moro og undren blandt såvel kolleger som
i musikindustrien. ‘JØWT’ udkom nemlig
kun fysisk og kunne udelukkende købes
i Vendsyssel. Alligevel blev udgivelsen en
stor – og velsagtens – antiglobaliseret
succes.
2026 bliver endnu et både begivenhedsrigt
og bevægende år for Olsen
I efteråret tager Allan Olsen ud på en
intens turné med sit nye band-projekt,
‘Det Sidste Slæng’.

”For mig er dét at være en del af et slæng
en helt central, sociale følelse. – At være
del af en flok sammensvorne på vej på nye
eventyr… ”
Allan Olsen & Det Sidste Slæng spiller 17
af landets fineste spillesteder i 14 danske
byer med såvel siddende- som stående
koncerter. Turneen begynder den 29. okt.
Men allerførst og fremmest
I marts i år runder Allan Olsen de 70, og
samtidig fylder hans søn, billedkunstneren
Marco Blix, 30.
De 2 styrvolter – far & søn – har sat sig
for at fejre deres tilsammen 100 år ved
et enestående arrangement i Fængslet i
Horsens under titlen: 100 ÅR INDE – en
fejring i musik og kunst.
Og hvorfor så i fængslet?
Fordi man som far og søn er evigt lænket
til hinanden. I gener, i kromosomer og i
krummelurer. Og for Marco’s og Allan’s
vedkommende osse i kreativiteten…
”Måske er den stærkeste af alle drifter at
stå op imod sit ophav. At gøre oprør og slå
sig fri…”
Om sin egen baggrund siger Olsen:
“Født af en landpost og en ostehandlerske
på den yderste pynt. Så ligger det lige for
at drømme om ‘Bright Lights, Big City’.
Det er jo nærmest en pligt…
Og så en dag får man en søn. Hvad er
han mon så et barn af? – Har den gamle
allerede stjålet hans drøm om at slå
igennem som sig selv? Måske skulle han
søge ind hos postvæsenet? Eller gå ind i
ostebranchen?”
Kan man overhovedet være en go’ og
nærværende far, når man konstant er
optaget af sin egen karriere? Og kan man
omvendt fokusere på lærred og pensler,
når ”den gamles navn” uvægerligt står
foran og skygger?
Far og Søn. Kan det ses, kan det høres,
kan det mærkes?
Det kan 650 gæster blive klogere på, når
Allan Olsen og Marco Blix inviterer til
fejring i Fængslet med musik og kunst.
Arrangementet afvikles i fængslets gamle
magasin og i selve fængselsgården med
udstilling, koncert og overraskelser, lørdag
den 28. marts 2026.
En enestående begivenhed med 2 originale
originaler, der fylder rundt sammen.
Billetsalget starter torsdag den 15. januar
kl. 12.00 på ticketmaster.dk

Pressemeddelelser

Se flere artikler