Der er én rød linje Fogh ikke vil krydse – den så Kofod anderledes på

Hos Rasmussen Global var konklusionen klar. Da konsulentfirmaet gennemførte et baggrundstjek af mineselskabet Energy Transition Materials, dukkede forbindelser til Kina op, som man ikke ønskede at associeres med.

Den interne due diligence førte derfor til, at firmaet takkede nej til et samarbejde. Ifølge Rasmussen Global var det især relationerne til kinesiske aktører, der udgjorde en rød linje i forhold til virksomhedens værdigrundlag.

Men vurderingen deles ikke af alle. Den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod nåede frem til en anden konklusion, da han via Kofod Global gennemførte sin egen undersøgelse af selskabet.

Kofod indtrådte efterfølgende i ETMs advisory board og har siden gentagne gange understreget, at selskabet er australsk, børsnoteret og ledet fra Australien. At kinesiske Shenghe Resources ejer 6,5 procent og sidder i bestyrelsen, ændrer ifølge ham ikke på, at selskabet ikke styres fra Kina.

Kernen i uenigheden handler ikke om jura, men om fortolkning af risiko. For hvor Rasmussen Global vurderede, at selv begrænsede kinesiske forbindelser var uforenelige med firmaets værdier, ser Kofod projektet som en mulighed for at mindske Europas og Nordamerikas afhængighed af Kina på området for sjældne jordarter.

Sagen viser, hvor elastisk begrebet geopolitisk risiko er blevet – og hvordan grænsen mellem forsigtighed og pragmatisme i dag trækkes forskelligt, selv blandt tidligere ministre.