Hvorfor Venezuelas “ro” føles mere som en dystopi

Sikkerhedsstyrker og regeringslojale civile grupper dominerer det offentlige rum. Journalister er blevet tilbageholdt. Borgere undgår politiske samtaler. Roen, siger mange, er betinget af tavshed.

Dette mønster er velkendt i autoritære overgangsperioder. Fjernelsen af en leder nedbryder ikke automatisk strukturerne i et diktatur. Magten skifter hænder, men kontrolmekanismerne består.

Mens den midlertidige leder Delcy Rodríguez signalerer åbenhed over for USA, fortsætter Venezuelas humanitære krise og politiske undertrykkelse. For almindelige mennesker føles fremtiden sat på pause – fanget mellem håb og tilbagefald.

I Caracas er ro ikke det samme som fred. Det er en pause – fyldt med usikkerhed, tilbageholdenhed og en vedvarende fornemmelse af, at alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden.