Pressemeddelelser

Sinal ansætter ny økonomidirektør

Pressemeddelelse

wicki
Af wicki 21. november 2025

Pressemeddelelse

Helle Iversen Hjelmdal bliver ny økonomidirektør i Sinal og indtræder desuden i den øverste ledelse i selskabet. Samtidig udvides ansvarsområdet for den nye økonomidirektør.

Helle Iversen Hjelmdal tiltræder 1. januar som økonomidirektør i fiberselskabet Sinal, hvor hun også bliver en del af den øverste ledelse i selskabet. Samtidig udvides ansvarsområdet for finansområdet, og Helle Iversen Hjelmdal får også ansvar for indkøb, supply chain og jura i Sinal.

– Efter Sinal er blevet et selvstændigt selskab, er der flere opgavetyper, vi selv skal løfte. Derfor er det naturligt at udvide ansvaret i det nuværende finansområde. Helle Iversen Hjelmdal har bred erfaring fra store og innovative virksomheder, hvor hun har arbejdet med alle dele af finansområdet, og derfor er hun den rette til at videreudvikle området i Sinal, siger Carsten Bryder, administrerende direktør i Sinal.

Helle Iversen Hjelmdal kommer fra en stilling som finansdirektør i Mærsk-ejede Frey Commodities og har derudover mere end 10 års erfaring fra centrale finansroller i Terma og Vestas. Hun overtager jobbet som finansdirektør fra Stine Aare Jensen, der efter tre år i Sinal har ønsket at søge andre udfordringer uden for selskabet.

– Sinal løser en afgørende samfundsopgave med at bygge og drive et sikkert, stabilt og fremtidssikret fibernet, hvor vi de kommende år også kommer til at investere massivt i både sikkerhed og opgradering af nettet. Jeg glæder mig til sammen med mit team at bygge det nye finansområde op, siger Helle Iversen Hjelmdal.

CV – Helle Iversen Hjelmdal

2024-2025: Finansdirektør i Frey Commodities

2016-2024: Direktør, Finance i TERMA fra 2019 og før det flere forskellige lederroller

2015–2016: Senior Performance Manager i Lego

2010–2015: Deputy manager, Finance Shared Service Center i Vestas fra 2014 og før det flere forskellige specialist og lederroller

Uddannelse

2006-2011: Kandidat i regnskab og økonomistyring fra Aarhus Universitet.

Helle Iversen Hjelmdal er opvokset i Karby på Mors og bor i dag i Aarhus med sin mand og deres to børn.

Pressemeddelelser

Se flere artikler