Pressemeddelelser
TEKNIQ: Europa tager vigtigt skridt væk fra bureaukratisk bøvl
Det nye mandat om regelforenkling fra Europa-Parlamentet kan lette bureaukratiet for små og mellemstore virksomheder i det tekniske erhvervsliv, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Pressemeddelelse
Europa-Parlamentet har i dag givet grønt lys til forhandlinger om regelforenkling. Det baner vej for forhandlinger, der kan gøre rapportering lettere og mere praktisk for virksomheder i hele Europa.
– Dagens afstemning viser, at Europa kan vælge forenklingen til. Små og mellemstore virksomheder mærker bureaukratiet først, og derfor skal vi nu holde fast i at fjerne alt det, der ikke skaber reel værdi. Vi har brug for klare rammer og en rapportering, virksomhederne kan håndtere i praksis. Det kræver fælles vilje og tæt samarbejde, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Beslutningen i Europa-Parlamentet kommer efter flere måneders politisk tovtrækkeri og et overraskende nej ved en afstemning i oktober. Nu ligger der et mandat, som kan gøre EU’s bæredygtighedsregler mere overskuelige.
– Europa styrker ikke sin konkurrenceevne ved at gøre bæredygtighed tungere, end den behøver at være. Vi skal fokusere på løsninger, der både fremmer den grønne omstilling og giver virksomhederne luft til at investere og udvikle, siger Troels Blicher Danielsen.
Læs også: