Pressemeddelelser
Lemvigh-Müllers håndværkerbutik på Tangmosevej har fået ny – men lokalkendt- butikschef
På Tangmosevej 102 i Køge har Lemvigh-Müllers håndværkerbutik fået ny butikschef. Den 37-årige Lasse Wiuff Blauenkjær har overtaget ledelsen af butikken fra Lars Hindsgaul, der snart runder de 70, men som stadig er at finde bag disken en rum tid endnu.
Pressemeddelelse
Lemvigh-Müllers nye butikschef i Køge, Lasse Wiuff Blauenkjær er uddannet elektriker og alarmmontør. Lasse er allerede et kendt ansigt i Køge, for han har arbejdet som sælger i Lemvigh-Müllers håndværkerbutik de sidste 4 år.
Generationsskiftet har været planlagt i god tid. For kimen til planen blev allerede lagt for halvandet år siden. Her gav Lasse første gang udtryk for, at han godt kunne se sig selv i stillingen som butikschef en dag, og den daværende butikschef, Lars Hindsgaul bakkede fuldt op om idéen:
”Lasse har det nødvendige drive og gode idéer til at optimere købsoplevelsen for vores kunder. Og lige så vigtigt – så har han lysten til at lede butikken, og han har teamet med sig også. Jeg er sikker på, at både kunder og kolleger kommer til at trives i Lasses butik,” siger Lars Hindsgaul, som har stået i spidsen for Lemvigh-Müllers butik i Køge siden 2017, men som med sin 70-års fødselsdag i sigte synes, at tiden er moden til at drosle ned for arbejdstimerne.
Håndværkerkunderne i Køge skal nu ikke forvente store forandringer med den nye butiksledelse, for både Lasse og kunderne har været meget tilfredse med Lars butiksledelse:
”Lars har drevet butikken rigtigt godt og til stor tilfredshed for vores kunder i Køge. Jeg planlægger at følge samme fine spor, så vi i teamet kan fortsætte med at give vores kunder den gode service, de er vant til og sætter pris på,” fortæller Lasse, hvis team i tillæg til Lars består af Anette, Louise, Martin og Martin.
Læs også: