- Mercedes-Benz deltager i elbilmessen i Herning 24. – 26. oktober
- Besøgende kan blandt andet opleve den nye GLC og CLA Shooting Brake for første gang i Danmark
Elbilmessen er Danmarks største bilmesse, som udelukkende fokuserer på biler med elektriske drivliner. Messecenter Herning danner rammerne, når den danske bilindustri stiller til start og fremviser årets største nyheder. Hos Mercedes-Benz kan de besøgende for første gang i Danmark opleve den nye GLC og CLA i Shooting Brake-versionen.
Ny GLC er ”electric first”
Den nye GLC er bygget på en helt ny platform sammenlignet med tidligere modeller, og det betyder, at den populære SUV først og fremmest er tænkt som en el-bil, hvor designerne og ingeniørerne har især haft fokus på performance, rækkevidde, effektivitet og opladningshastighed.
Et af højdepunkterne i GLC er det 800-volt system, som gør bilen i stand til at lade op til 303 km på blot ti minutter ved en passende hurtiglader. Ved lancering af den nye GLC vil topmodellen have 360 kW til rådighed svarende til 490 hk, og på en enkelt fuld opladning kan man nå hele 713 km (WLTP) hjemmefra, før bilen kræver en opladning.
Læs mere om GLC her
Når æstetik og praktik mødes
CLA har altid været lig med æstetik, og herhjemme har Shooting Brake-varianten vundet indpas hos danskerne på baggrund af de praktiske egenskaber, som kombineres med den æstetiske silhouet.
Det er den første, elektriske CLA Shooting Brake, og den kan nu også opleves for første gang i Danmark, når elbilmessen løber af stablen. Shooting Brake-varianten er identisk med den allerede lancerede CLA til og med B-stolpen. Det betyder blandt andet en lav silhuet, ”shark nose”-front og den unikke grill med 142 individuelt oplyste LED-stjerner. Derfra er bilen sin egen med den forlængede taglinje, som falder gradvist mod bilens bagende.
CLA Shooting Brake har en elektrisk rækkevidde på hele 761 km (WLTP) og kan lade batterikapacitet svarende til 350 km på blot ti minutter.
Læs mere om CLA Shooting Brake her
Læs også: