Militær

NATO slår alarm: Rusland genstarter sin krigsindustri i rekordfart

Efter år med tab og sanktioner har Rusland genetableret sin våbenproduktion – og nu strømmer kampvogne igen ud fra fabrikkerne i øst.

wicki
Af wicki 15. oktober 2025

Ifølge en seniorrepræsentant for NATO har Rusland forvandlet sin økonomi til et maskineri med ét formål: at holde hæren forsynet. Under et briefingmøde oplyste kilden, at landet nu producerer omkring 130 kampvogne om måneden, hvilket svarer til omtrent 1.600 enheder om året.

“De har aktivt ‘kannibaliseret’ gamle sovjetiske systemer for at holde maskinerne kørende. Men nu er de lagre stort set tømt,” forklarede embedsmanden.

Et land på krigsfod

I takt med at lagrene af sovjetisk materiel er udtømte, har Kreml sat gang i en industriel mobilisering, som NATO kalder en krigsøkonomi uden fortilfælde. Fabrikker, der tidligere producerede traktorer, busser og forbrugsgoder, er blevet omstillet til at fremstille kampvogne, artilleri og droner.

“Den russiske økonomi er fuldstændig skiftet til krigsfod og øger produktionen af det udstyr, de behøver,” lød det under briefingen.

Embedsmænd i alliancen fremhæver, at Ruslands fokus ikke ligger på avancerede våben, men på udstyr af ‘tilstrækkelig kvalitet’ – nok til at holde fronten i bevægelse, uanset tabene.

Den industrielle renæssance

I Ural-regionen viser nye billeder fabrikker i døgndrift, hvor T-72– og T-90-kampvogne samles på samlebånd, mens moderniserede Su-34 kampfly ruller ud af hangarerne. Tempoet vækker minder om Den Kolde Krigs massive våbenkapløb – men med en moderne, digital kant.

NATO vurderer, at denne produktionsbølge vil give Rusland mulighed for at opretholde krigsindsatsen i årevis, selv uden adgang til vestlig teknologi.

En magt, der nægter at forsvinde

På trods af tabet af mellem 4.000 og 9.000 kampvogne og omkring 20.000 pansrede køretøjer har Rusland nu genetableret et produktionsapparat, der kan erstatte det tabte.

“De producerer ikke perfekte våben, men de producerer nok,” lød konklusionen.

Med en kombination af disciplin, teknologi og næsten manisk ildhu har landet vist, at det stadig kan overraske sine modstandere – og forblive en militær magt, man må tage alvorligt.