Motor

TIME Magazine kårer Volvos multiadaptive sikkerhedssele som en af årets bedste opfindelser

Pressemeddelelse

wicki
Af wicki 10. oktober 2025

Pressemeddelelse 

Det amerikanske magasin TIME har udnævnt Volvos multiadaptive sikkerhedssele, der får premiere i den fuldelektriske Volvo EX60 i 2026, som en af årets bedste opfindelser i 2025.

TIME har i dag offentliggjort sin årlige liste, der inkluderer 300 ekstraordinære innovationer, som TIME vurderer, vil ændre vores liv. Det er andet år i træk, at Volvo bliver hyldet for sikkerhedsinnovationer af TIME Magazine.

Tilpasser sig personen i sædet
Den nye multiadaptive sikkerhedssele er designet til beskytte endnu bedre, fordi den både tilpasser sig trafikforhold og den person, der bruger den.

“Vi er stolte af at blive anerkendt af TIME som førende inden for bilsikkerhed,” siger Åsa Haglund, der er chef for Volvo Cars’ sikkerhedscenter.

“Den multiadaptive sikkerhedssele benytter realtidsdata for at tilpasse sig situationen og personen, der bærer selen, og dermed leverer vi en bedre og mere individuel form for beskyttelse, som kan hjælpe med at reducere skader,” siger hun.

Selen bruger realtidsdata fra både indvendige og udvendige sensorer til at tilpasse beskyttelsen både kollisionen og personen i sædet. Med 11 forskellige belastningsprofiler, hvor der normalt er tre, kan selen justere sin effekt ud fra højde, vægt, kropsform, siddestilling og selve ulykken, hvis uheldet er ude.

For eksempel vil en større person modtage en større selemodstand for at reducere risikoen for hovedskader i et alvorligt sammenstød, mens en mindre person i et mildere sammenstød vil modtage en mindre selemodstand for at minimere risikoen for brud på ribbenene.

Forbedres med over-the-air-opdateringer
Den multiadaptive sikkerhedssele vil løbende blive forbedret med over-the-air-opdateringer (OTA). Volvo indsamler løbende sikkerhedsindsigter, der gør, at bilerne kan forbedre deres forståelse af billister og passagerer, scenariaer og responsstrategier.

Volvo blev også hædret af TIME for sit Driver Understanding-system sidste år. Driver Understanding-systemet, der er tilgængeligt i modellerne Volvo EX90 og Volvo ES90, er en sikkerhedsfunktion, der anvender sensorteknologi i realtid til at vurdere, om en chauffør er påvirket, træt eller distraheret, så bilens elektroniske sikkerhedssystemer kan træde til og yde støtte, hvis det bliver nødvendigt.

Den nye multiadaptive sikkerhedssele bliver introduceret i den kommende Volvo EX60, der får verdenspremiere i Stockholm d. 21. januar 2026 ved et event, der bliver livestreamet.